Advokat

Specialisering og forretningsmæssig udvikling

Specialisering er nøglen til succes for den moderne erhvervsadvokat. Når advokatbestalling er opnået, laver vi sammen med advokaten en plan for den videre uddannelse og specialisering.

Specialiseringsforløbet kan indeholde videreuddannelse på udenlandske universiteter eller udstationering hos vores samarbejdspartnere rundt omkring i verden.

Hos Rønne & Lundgren går specialisering hånd i hånd med forretningsmæssig udvikling. Det er målsætningen, at vores advokater over tid skal opbygge deres egen klientportefølje. Vores advokater får råderum til denne udvikling og støtte i form af akkvisitionstræning og coaching.

Advokatuddannelsen er meget alsidig og kan føre til mangt og meget. Vi har løbende en åben og ærlig dialog med vores advokater om fremtiden, uanset om der arbejdes hen imod partnerskab eller fortsat ansættelse som specialistadvokat.

Vi aflønner vores advokater med en fast løn samt en individuel bonus. Det synes vi er mest fair, fordi ikke alle advokater udvikler sig ens, og fordi der for den enkelte advokat kan være særlige prioriteringer.